Hvad er dit Syn på Sygdom?

 

Hvordan anskuer du sygdom? Er det en faktor som får dig til at skælve? Vender du konstant i spørgsmålet, 'Hvorfor lige mig?'.

 

De her spørgsmål er essentielle og de fleste mennesker tænker meget over dem. Sygdom er en faktor som vender op og ned på tilværelsen, specielt når det drejer sig om handicap eller alvorlige sygdomme. Derfor påvirker det mennesket enormt og det bliver en faktor som påvirker menneskets forstand og psyke en del.  

 

Mange vender konstant i spørgsmålet hvorfor og atter hvorfor. Det er ganske vigtigt, at mennesket først og fremmest erkender, at man står i en problemstilling, for derefter at komme videre. For ingen 'erkendelse, ingen udvikling'. Hvis man konstant låser sig fast i de filosofisk orienterede spørgsmål, så vil man have svære ved at komme igennem et sygdomsforløb.

 

Men spørgsmålet om, 'hvorfor, lige mig' er naturligt, specielt når man bærer på det vestlige livssyn. For sygdom og andre problemer hindrer nemlig, at man lever den såkaldte vestlige drøm, hvor alt handler om nydelsen, gavn og den individuelle tilfredsstillelse. Hvor livet leves uden nogen større mening, andre end den, man selv giver det og hvor dybe spørgsmål tit og ofte ikke overvejes grundigt.     

 

Den vestlige kultur har en bestemt opfattelse af livet. Mange går med opfattelsen om at livet er det eneste, og formålet med livet skal defineres af hvert enkelt individ. Man stræber efter den materielle lykke og livet bliver hurtig en bane, hvor gavn dirigere mennesket hele tiden.

 

Derfor vil mange i Vesten opfatte sygdom (døden eller andre eksistentielle spørgsmål), som noget meget skrækkeligt, noget man ikke skal snakke for meget om, noget som helst skal overstås, så hurtigt som muligt. Dette trods det faktum, at mennesket gennem livet overvejer de her spørgsmål og møder forskelligartede prøver.

 

Alle mennesker vil være bedst klaret uden sygdom, uden problemer. Men livets realitet er nu engang, at alt ikke altid er rosenrødt. For hvad når sygdom eller andre problemstillinger kredser og omringer dig hele tiden? Enten kan man lade den vestlige tankegang og livssyn dirigerer en, eller også må man kigge sig omkring og måske lærer fra andre livssyn og hvordan de ser på sygdom.

 

Spørgsmål såsom døden, sygdom eller andet alvorligt, bør ikke få mennesket til at låse sig fast i en bestemt måde at anskue sygdomme eller prøver på. Disse tilstande bør få mennesket grundigt til at overveje fundamentale spørgsmål, for de påminder en om at livet ikke er problemfrit, uanset hvor meget man nu engang ønsker det, og de påminder samtidig en om at livet en dag vil ophører. Derfor bør sådanne tilstande få mennesket, til objektivt at undersøge om andre livssyn har noget at tilbyde i denne sammenhæng. Man skal passe på med at låse sig inde i en osteklokke, og uden nærmere undersøgelse eller overvejelse afskrive andre levemåders syn på de fundamentale spørgsmål om livet og sygdom.

 

For selv om man påstår at man er selvstændig i sin tankegang, så er man påvirket af samfundets grundlæggende livssyn, gennem opdragelses institutioner, skoler, medier og blade. De vestlige tanker er baseret på en frihedsopfattelse og et guds opgør 'med kristendommen og gejstligheden under den mørkemiddelalder'. Et syn som har kilde i en historiske epoke, er ikke i sig selv et bevis for at det vestlige syn på livet pr. definition er sandt eller det rigtige, men det er snare en indgroet arrogance i det vestlige livssyn og dets generalisering af opgøret med gud under middelalderen over alle andre levemåder. Et syn som ikke er baseret på beviser, men snare på historiske erfaringer fra en mørk sky over Europa.      

 

Islam er baseret på et helt andet livssyn. Et syn som ikke negligerer/løber fra spørgsmålet om sygdom eller døden. Det islamiske syn på denne type af spørgsmål, er langt anderledes end synet i vesten. Det islamiske syn, som stammer fra en grundlæggende ide om at mennesket er skabt af en skaber og at mennesket efter døden vil stilles til regnskab for sine handlinger, får muslimen til at se anderledes på sygdom eller døden for den sags skyld. Det er ikke et mysterium, det er ikke spørgsmål som man undgår, tværtimod, så er det en naturlig del af menneskets overvejelser.

 

Mange mennesker er ramt af en samfunds tendens i de vestlige samfund, hvor man ihærdigt prøver at give sit liv, den ene eller anden form for mening. Og når diskussionen går på fundamentale spørgsmål, så inden spørgsmålet når til årsagen bag universet (årsag, virkning, kausalitet), så afviser man en evt. skabers eksistens. Trods den altid gældende naturlov, om at intet opstår af sig selv, uden en årsag, som er et intellektuelt princip som alle mennesker forholder sig til i realiteten.   

 

Er menneskets overvejelser om døden, om sygdom en tilfældighed? Er spørgsmålet om menneskets skabelse ubesvaret? Flyet, bilen, computeren du sidder ved lige nu, er alle et resultat af menneskets udformning og evne til at forbinde oplysninger i hjernen. Og mennesket vil uden den mindste tvivl acceptere dette som en selvfølge. Alt det som menneskets hjerne nogen sinde har produceret eller udformet, er ikke opstået af sig selv. Det er alle enige om. Men når det kommer til det selvsamme menneske, dets forstand eller hjerne i første omgang.., ja, så er man tilbøjelig til at hengive sig til irrationelle teorier og pludselig så kan universet, mennesket og livet være et resultat af tilfældighed.  

 

Mange i vesten betragter deres eget livssyn som det eneste rigtige, trods beviserne for dette er svære at spore. Nogle vælger endda gennem livet, at negligere de fundamentale spørgsmål, som 'hvor det hele stammer fra, hvad er meningen/findes sådan en overhovedet, og hvad vil der ske når den uundgåelige død indtræffer'.

 

Og det er spørgsmål som dukker op løbende gennem menneskets liv, om end det er ved fødslen (fra at have været en mikroskopisk sædcelle til at blive et fuldendt spædbarn), til når en passere forbi (dvs. en rammes af døden), så siger nogle, 'jeg ved ikke hvor han er, men han var et godt menneske, så han må være i himlen'.

 

Når sygdomme rammer et menneske, så kan det afhængig af livssyn vælge en af to ting. Enten forbliver ens tankegang som den altid har været og man bruger sygdommen til at distancere sig yderligere fra en evt. skaber. Selv om diskussionen om en rationel erkendelse af en skaber, absolut intet har med sygdomme, fattigdom i verden eller lidelser at gøre. Alt bruges simpelthen for at distancere sig fra en skaber(guds) ide. For fattigdommens årsager skal findes i en kapitalistisk verden, dvs. i en politisk diskussion og ikke i en erkendelsesmæssig sammenhæng (om noget bliver til ud af intet eller ej).

 

Det andet man kunne gøre er, at man stopper et øjeblik. Og benytter situationen til at genoverveje sine opfattelser og specielt dem af slagsen, som danner vores grundlæggende livssyn. I sidste ende er det menneskers livssyn, som får det til at dømme i forskellige sager. Med andre ord, så er livssynet med til at danne et handlingsmønster i os og det får os til at overveje eventuelle prøvelser eller meningen med livet.

 

I stedet for at afvise og distancere sig fra overvejelsen om de fundamentale spørgsmål, så bør tiden måske igen, være inde til at revurdere sit livsgrundlag. Livet går nogle gange frem og andre gange tilbage, der sker en masse ting gennem livet som mennesket måske umiddelbart ikke havde forestillet eller ønsket sig. Det hele handler ikke blot om den optimale nydelse, gavn og nytte... men der er måske en mere omfattende mening ud fra åndelige, moralske og menneskelige værdier.

 

Livssynet i islam er baseret på en rationel erkendelse af en skaber og et budskab sendt gennem Koranen (henvises til artiklerne for neden,.. Om der findes rationelle, intellektuelle beviser for muslimernes grundlag og argumenter?).

 

Synet får ikke mennesket til at stille spørgsmålet hvorfor, men derimod får det islamiske syn mennesket til at se fremad. Livet anskues ikke som et mål i sig selv.. til forskel fra vesten .. men derimod som en realitet mennesket skal igennem. Det anskues ud fra livets forhold med det hinsidige.., at det tænkende, fantastiske menneske ikke blot bliver til ingen ting efter døden, men derimod findes en dybere mening med livet.  

 

Sygdom er en faktor som mange mennesker rammes af, og derfor anskues det som en prøve. En prøve som i det hinsidige vil bringe mennesket en bedre tilværelse, hvor det sygdomsramte barn vil være uden sygdom og vil genforenes med sine forældre, uden sygdom eller handicap. Det islamiske syn ser ikke på handicap eller andet alvorligt som et tabu... men derimod som en kilde til enorm belønning. Og selv om det er korrekt, at mange praktiske ting i tilværelsen kan være komplicerede, når man er ramt af sygdom i familien, så er det islamiske syn, meget positivt når man bærer sådanne byrder uden at beklage sig. Det islamiske syn kræver at man søger helbredelse, når sygdom rammer en (hvis en behandling findes), men det afgørende er at man vender tilbage og konstant overvejer sit fundament og grundlæggende livssyn.

 

Mange vil måske ikke kunne forholde sig til det islamiske livssyn og mange har afskrevet islam uden nærmere undersøgelse og overvejelse. Dette fordi man i de vestlige medier konstant fordrejer islamiske emner. Men trods dette er der mange som vælger i de frihedselskende vestlige lande at bekende sig til islam, og selv om de vestlige medier konstant ønsker at komme med en forklaring, om hvorfor vesterlændinge gør således, og postulere at det er pga. ungdomsoprør, det er omgangskredsens påvirkning, eller det er pga. en kæreste, så er det nemt sluppet i en reel debat.

 

Det bør være på tide, at undersøge hvorfor flere og flere videnskabsmænd, intellektuelle, sågar top professionelle fodboldspillere konverterer til islam. Skal svaret findes i vestens udlæggelse af islam og muslimerne, eller skal vi måske give muslimerne og islam selv chancen til at fremlægge hvad islam indeholder? Spørgsmålet overlades til dig.    

 

Man bør åbne sindene og debatterer grundsynet. Mennesket med evnen til at tænke bør ikke unuanceret og middelalderligt afskrive alle andre levemåder og livssyn, uden en reel undersøgelse. Det historiske opgør under middelalderen (med kristendommen i spidsen og paven) må ikke få en til, at afvise alt det som har med en skaber at gøre. Den triste tid under middelalderen var en bitter erfaring europæerne gennemgik, men den må ikke generaliseres over alle andre. For imens middelalderens mørke dominerede europæerne, var muslimerne i denne tid løftet kulturelt og var endda ophavsmændene til videnskab, teknologi og udvikling, i den islamiske stat, med en skaberguds opfattelse.

 

Mange forskere og forfattere har skrevet beundringsværdigt, om det islamiske syn på udvikling og videnskab under kalifatet, som var et styrer baseret på det islamiske livssyn.

 

For eksempel sagde den tidligere topchef af Computergiganten Hp, Carly Fiorina, den 26 September 2001 følgende: 'Engang var der en civilisation, som var den mægtigste i verden. Og denne civilisation var drevet af mere end opfindelser. Dens arkitekter designede bygninger der trodsede tyngdekraften. Dens matematikere opfandt algebra og algoritmer som muliggjorde konstruktionen af computere. Dens læger udforskede menneskets kroppe og fandt nye helbredelsesformer for sygdomme. Dens astronomer så op i himlen, navngav stjernerne, og banede vejen for rumfart og opdagelser. Og Imens andre nationer var bange for ideer, opfandt denne nation dem'.

 

Hun fortsætter og siger endvidere: 'Selvom den moderne vestlige civilisation deler mange af disse træk, er den civilisation jeg snakker om: Den Islamiske Verden fra det ottende(8årh.) til det 16. århundrede, som inkluderede Osmanerne og Baghdads, Cairos og Damaskuss domstole, og oplyste regenter, som Sulaiman den Mægtige. Og Selv om vi ikke er bevidste om vores gæld til denne civilisation og dens gaver, er dens opfindelser en del vores arv. Den teknologiske industri ville aldrig kunne eksistere uden muslimernes matematiske bidrag. Denne form for oplyste lederskab, et lederskab som opfostrede kultur, udvikling, diversitet og mod, førte til 800 års opfindelser og fremgang'. Citat slut.

 

Så islam modstrider absolut ikke videnskaben og udvikling, den har derimod været pioneren for den civilisatoriske verden vi kender i dag.

 

Og det skal understreges, at love og regler altid er baseret på et fundament og ligeledes er de islamiske love og regler baseret på det islamiske rationelle fundament. Love og regler vil altid være genstand for diskussion og en enighed vil sjældent fremstå. Derfor må den første diskussion hvile i lovenes kilde og det er en grundlæggende fundamental diskussion.

 

Islam er ikke baseret på et overtroisk fundament, hvor der ingen rationelle beviser findes. Islam har et alternativt syn på mange ting heriblandt sygdom og handicap. Derfor vil jeg prikke til objektiviteten i ethvert menneske, til at studere de nedenstående artikler, afkoblet fra al den propaganda medierne har spredt gennem mange år om islam. Lad islam selv, For en gangs skyld forklare hvad den hviler på.

                

                         Hvad er islam Du har krav på et svar!

 Vejen til Islam:

http://iqra.dk/articles/article.php?id=1 (Vejen til Islam)

http://iqra.dk/articles/article.php?id=21  (Skaberens eksistens)

http://iqra.dk/articles/article.php?id=5 (Koranens mirakel)